FORTÆTTEDE FORTÆLLINGER
af Alan Hammerlund
ØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØ
--------------------------------------------------
DEN BLÅ DRÅBE
Jeg modtog den blå dråbe i en stor sal med spejle fra de paradisiske øer.
Dråben hang en anelse med næbbet og berettede om overgreb og lemlæstelse.
Som en anden guldhøne spredte jeg mine vinger over beretningen og trykkede den blå dråbe varmt ind under huden.
---------------------------------------------------
VANDRINGSMANDEN
Fra højre til venstre og videre mod verdenshjørnernes fortabelse, der hvor solen altid står klart, mødes vandringsmanden, af den uudslukkelige lyst til at hive enebær op af lommen og spille kuglespil med melankolske sigøjnere. Overfrakken hænger han under teltdugen og den flakkende families kameler gumler grus fastbundet til køkkenvognens ledeløse træhjul. En dejlig duft af suppe emmer op fra kobbergryden ved siden af spillets gang.
Som sædvanligt vinder sigøjnerne stort, men vandringsmanden har intet at tabe og flækker nogle kostelige grin af sig. Han smider alt tøjet, for øjnene af kamelerne, og danser støvledansen som han lærte den i de sydafrikanske miner.
Hans forestilling ender i en foroverbøjet positur, hvor han støtter albuer mod knæ og utroligt langsomt får det ene guldæg efter det andet til at trille ud af rumpehullet. Det er hvad han skinnende og ubeset har fået med sig fra de mørke miner.
-------------------------------------------------
"I DANMARK ER JEG FØDT..."
Et bondsk adoptivbarn opfinder på sin formodede fødselsdag tryllefløjten for næsen af sin højtelskede granddanois.
Adoptivbarnet, der i dette tilfælde er en pige, omtryller sine forældres hud. De får samme gyldne farve som hende.
Pigen ved nu, at familien altid vil have en ydre ramme til fælles og i ren og skær glæde støvsuger hun hunden og hvisker den erkendelsen i øret.
Granddanoisen er, nøjagtig som alle de andre lokale nabohunde, gammel i gårde og ænser ikke en tøddel.
-------------------------------------------------
ASKE
Med aske i håret ser han mennesker samle sig omkring en ulykke på den anden side af vejen. Det hele bevæger sig langsomt. En hund skubber ham ud på gaden og benene flytter sig fraværende mod åstedet. Han kigger ned på sine slidte kondisko, der slæber sig over asfalten. Synet snegler sig fast i grå baggrund. Ansigtet og askehåret rammes af dampe fra den skæbne-besatte menneskerand. Han standser. Ildelugtende sod løber ned ad hans kinder og nakke.
Tung i kroppen vender han om med drømme om ærlige arme, der klapper ham på skulderen og siger: Det skal nok gå - det skal nok gå.
-------------------------------------------------
SOLFALD
Forventningen breder sig på toppen af formiddagens klippeskrænt, hvor 27 jogging-klædte søndags-par står netop i dette øjeblik.
De 27 par griber hinanden i hænderne, bøjer ansigterne op i vejret, og smiler højt og bredt. De smiler efter Solen, der på sædvanligvis burde folde sig ud gennem det stormaskede skytæppe.
Klokken tre om eftermiddagen, står de 27 jogging-par på samme måde og Solen stråler stadigvæk ikke.
Henunder aften, i samme øjeblik, som en af de søndags-klædte hopper ud over klippeskrænten, og river de 26 og et halvt par med sig i faldet, stråler solen.
--------------------------------------------------
BLODSKYGGER
Pulsen slår til. De sorte folk har linet op. De kører frem i gaderne mellem forskræmte mennesker. Efter deres biler blafrer flaget - det er sort med en rød ring i midten. En efter en bliver de forskræmte mennesker taget med i bilerne. De bliver kørt ud til den tomme skrænt. Deres historie bliver taget fra dem, de får hovederne revet af, og monteret et nyt af glas. Deres arme bliver vredet om, i ryggen får de indopereret en magnetplade og en tidsindstillet neutronbombe. Ingen vender tilbage fra døden med en bedre hukommelse end dem.
--------------------------------------------------
STJERNEBØRN
De tegner stjerner under broer og langs togskinner, de finder sig selv midt om natten med kolde spraydåser i hænderne og de giver ikke op før farverne har lagt sig til rette i mørket som en vellyd de ikke kan høre. De bliver taget med på politistationer og løsladt under den kriminelle lavalder, og de fortsætter farvernes march i mørket, og giver ikke op - før de finder sig selv midt om natten i kolde hvidmalede lejligheder, som voksne, der ikke længere er børn.
--------------------------------------------------
KÆRESTESAVN
Forudanende åbner han en dåse tun. Et blåt sydhavs-postkort trænger ind gennem døren og lander i hans skød. Han svejser en massiv metalplade for døren og lægger kortet i blød i brun sæbe.
33 minutter senere tager han det opblødte postkort op af sæbevandet. Med det skarpe dåselåg parterer han postkortets sætninger til ord og findeler ordene i 66 bogstaver. Tegnene indskriver han, sort og stramt, i 132 kartoteksbøger.
-------------------------------------------------
KOØJE
I bunden af fartøjet ser maskinmesteren en svømmende sortmund gennem et koøje - det er som stjernerne der vælter ned - et uudslukkeligt mønster af blinkende øjne uden hoveder. Snehvide rokker flyver med lette vinger fra det mørke dyb ind i lyshavets fossende fangarme. Søkøer brøler tungt og umalket, drejer som tromler om sig selv, brøler af skønheden som favner og fylder deres kroppe til bristepunktet.
I bunden af fartøjet ser maskinmesteren et koøje der begynder at synge.
------------------------------------------------
VOKSDUG
Klokken atten nul nul hakker de løg med tunge kødøkser, og fra kanten af øjnene løber vand ned over kinderne. På skift holder de pause og drypper tårerne ned i stålvasken, så det larmer i metalliske sekunder. Fra den til-osede køkkenradio udstyres de med informationer om borgerkrig, sport og vejr. Den største af dem laver kaffe og rister blodpølser.
Bevidste om stemningen af hygge, sidder de klokken atten nul fem omkring spisebordet. Tavst smilende fortæres det tilberedte.
----------------------------------------------------
LADY SHAVER
Hver anden morgen barberer hun sine ben med låget fra en dåse, mens hun nynner et par strofer af baskernes frihedssang. Det ene ben barberer hun med lethed, da det er kort og smidigt. Det andet ben må hun bruge flere timer på, først og fremmest fordi det er langt og stift, men også fordi hendes vældige vom lægger sig på tværs af barberingslinierne og flyder ud over det hele.
Hver anden morgen indhentes hun af lyset indefra, der falder ud af de lysegule øjne og streger sceneriet til i uigennemtrængelige kurver. I blinde griber hun efter en dåse sydspansk øl og tømmer den i et væk. Øllen hjælper som sædvanligt på synet og lyset falder naturligt tilbage bag øjenæblerne.
---------------------------------------------------
NEGLESPEJLET
I en opgang ved siden af går hun i stå midt på siden af det brev hun spændt har ventet på. En tankestreg sætter sig fast som en kroget gren mellem ørene. Hun lægger brevet på en trappe og pudser sine negle en ekstra gang. Nybarberet toner han frem i neglespejlet.
Han former svævende brevets ord med lydløse læber. Befriende, tænker hun, befriende som polyesterkjolen hun tager af og sender retur.
Nøgent lukker hun sig ind i sin nye lejlighed ved siden af.
----------------------------------------------------
MELLEM VÆRENDE
To kvindelige genboer står i vinduet og ser den mandlige nabo kører væk.
De ville have haft inviteret ham på frokost.
----------------------------------------------------
TVEÆG
I toppen af et tårn hælder dobbeltgængeren sukkervand over udvalgte amøber og observerer en svulmende formering. Andet steds lokaliserer hans dobbeltgænger en gordisk knude bag højre knæ.
Tilfældigvis møder de senere hinanden på en café, hvor de udveksler erfaringer om sammenhænge. På servietter skitserer de den ene afsløring efter den anden af fragmenternes fremgang.
På et vist tidspunkt får caféens tjener nok af dobbeltgængerne og tilkalder ordensmagten. De To arresteres på stedet for "systematisk sjuskeri".
---------------------------------------------------
USA
En sort dreng former tre hvide bogstaver i armen med en hjemmelavet kniv. I mange dage går han rundt mellem runde hytter og viser arrene frem til venner og bekendte. En søndag efter kirkebesøg tager han springet fuldt ud, og skræller resten af sin sorte overflade af.
Med stort held lykkedes det lige akkurat for en hvid psykolog at stille drengens diagnose, inden dødsdagen.
----------------------------------------------------
SYREN
En sødmende stank af syrener blokker den lille piges næsebor. Hun skridter ud over en storstads-mark med gråsprængt græs, mens hun knuger den sprængte plasticballon i sin hånd. Plasticen klistrer sort ud mellem hendes lyserøde fingre, og over de svajende sensommer-træer prædiker præstekrager i krøllede dragter mod alle verdenshjørner. Som alle andre formynder-fortællere lægger præstekragerne spor ud. Store fede spor, der skal følges.
Den lille pige træder forkert. Hun træder med bare fødder i sandaler ind i en sprudlende orange myreture. Præstekragerne forviser hende øjeblikkeligt.
----------------------------------------------------
DRENGEDANS
I ternet nattøj nupper drengen en læbestift fra de voksnes badeværelse, og løber ned på nattens kirkegård, hvor han rødmaler læberne på den måne-blege statue.
I den anden ende af byen, hiver drengen sin gyldne kikkert ud af ærmet og ser PAR kysse hinanden i oplyste lejligheder.
På væggen i børneværelset indprenter han antallet af par og kys med sirligt svungen guld-spray.
Under dynen med blå racerbiler falder drengen i søvn og vækkes ved solopgang af sin blinde mors læber.
--------------------------------------------------
HEMMELIGHEDEN
Pastelkolorerede plasticdyr tuder deres klagesang i skovens inderste lysning. Vildtjægeren kobler bøssen til kinden og knalder af. Det fyger i skyer fra lysningen med mikroskopiske skabninger uden arme og ben, der lander bolcheblødt på taget af velpudsede småbørns-sportsvogne og i håret på afblegede barbie-dukker.
Henvist til at tumle med naturlige trælegeklodser resten af barndommen, slår ungerne, der ser dette syn, plat og krone om hvem af dem som skal holde på hemmeligheden.
-------------------------------------------------
GLASFLUERNE
Tolv glasfluer flyver ind i et spændingsfelt med elektriske ledninger og sætter sig lysende tilrette. Centraladministrationens decentrale fejlsøger registrerer fremmed modstand på nettet og aktiverer et hidtil uhørt operettekor. Det danser for glasfluernes tusinde spejløjne, og med krampagtige insektklør i spændingen bevarer de fatningen.
Centraladministrationen aktiverer en rystende barnehånd og glasfluerne splintres til snefnug der daler ned over et eventyrslot med tolv tårne.
-------------------------------------------------
I FJORDENS SKYGGE
Blodbøgen er udsprunget og fiskeren ser det fra sin blå båd i den morgenfriske fjord. En søpapegøje sætter sig på rælingen og gylper fiskerens nytårsforsæt op på dækket. Fiskeren haler en stregkodet makrel op fra sin madkasse og lokaliserer en rød betændelse i makrellens højre øje. Fiskeren renser øjet med finsprit og skærer det fra hovedet.
På formiddagens landjord begraves makrellens øje under blodbøgen og søpapegøjen forsvinder med blå vingeslag i hvide lammeskyer over fjorden.
-------------------------------------------------
BRØDE
Ofte sætter hun håret op i franskbrødsform, klæder sig stilrent indenfor civiliserede rammer.
En sjælden gang sker det, at hun, dækket bag ternet forklæde, vasker op, syngende, for nedrullede gardiner.
Ofte indtager hun morgenmaden med rank ryg.
En sjælden gang sker det, at hun får andet end kaffe og opblødt brød.
-------------------------------------------------
BRAKVAND
I en grillbar langt væk fra hovedbyen, øser en fedtet grillejer udkogte melpølser op på en plettet paptallerken.
Gæsten, der er ulasteligt klædt, bestiller et glas iskold Coca-Cola.
Grillejeren stiller et revnet plastickrus med lunkent brunt boblevand foran Gæsten.
Patriotisk gumler Grillejeren en nævefuld brusetabletter mellem sine rådne tænder, og ser Gæsten kører væk gennem grillbarens frituremættede plexiglas.
------------------------------------------------
MANGO 29
Køretøjet stopper ved mangotræets rødder. En familie placerer ømt en sammenrullet stråmåtte på ladet.
Hjulene pisker støv, og køretøjet sætter fra rødderne. Chaufføren har hænderne på rattet og en klump i halsen. Familien græder på ladet.
Stråmåtten transporteres 29 kilometer til den nærmeste landsby og indholdet velsignes af en grå missionær i en kold betonkirke.
Pigens døde krop begraves. 29 år senere står mangotræet fra hendes mave i blomst.
-----------------------------------------------
GRÆNSEBØRN
På en skråning, de ikke har stået på før, kigger de hinanden dybt i øjnene, og toget farer for fulde gardiner imod dem. Lige før...springer de op i nogle træer med kirsebær, og spiser.
I nat sender oplevelsen smerter i forældrenes maver.
------------------------------------------------
PARADISDRØMME
Et ballonlet blikskib tromler rundt mellem isbjerge i nordhavet. Solen smelter ildtråde og skibet strander på et spejlvendt koralrev. Fra toppen af palmer, der gror op gennem dækket, bjæffer tropebavianer blidt til besætningen, og endeløse sletter af himmelske frugter breder sig for de søfarende.
Med ét erindrer de deres mission og planter flag, med fede kors, over det hele.
-------------------------------------------------
TRAFIK
Primalskriget eksploderer før navlestrengen klippes over.
Tavsheden indtræffer i ambulancen, med iltmaske over læberne.
En sort bil med hvide gardiner kører. Væk.
-----------------------------------------------
CYBERSPACE
Med sine syvoghalvfems somre, iagttager hun med sindsro fjernsynets billeder af de unge der med blanke øjne fortæller at de gennem flere måneder har opholdt sig i lejligheder fyldte med usynlige mikrofoner og maling som skræller af væggene. De unge fortæller hende, at de bor i andres navne og med vilje er begyndt at boykotte bistandshjælpen.
Hun slukker for fjernsynet og trykker på alarmknappen, der hænger omkring hendes hals. Det er en af de dage hun tjekker systemet for sjov.
-------------------------------------------------
FLASKEPOST
Mellem skraldespande finder en lille dreng grønne flasker - han tager dem op på sit værelse og stiller dem forsigtigt på de hvide hylder.
En mor tænder lyset i entréen og tjekker om der er kommet post. For hendes fødder ligger gennemlyste rudekuverter med røde tal. Lommesmerter jager i hende og slår ud som eksem på den lyserøde uldtrøje.
På værelset går drengen klirrende amok på sine grønne flasker med baskende golfkøller.
I nat sender rige onkler fra Over There små fine æsker med smilende klovneansigter til deres oprindelige familier.
-----------------------------------------------
ERINDRINGENS HJERTE
Der findes en hemmelighed, og hun fortæller havet om erindringens hjerte. Hendes hår står i flammer, hænderne fægter himmeldansende over hovedet, og skyggerne trænger frem under huden, som lysende bjergkonturer.
Havet hvisker med slikkende tunger over hendes nøgne fødder: Der findes en hemmelighed...
ØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØ
FORLAGET FLASKEPOST udgav første gang MANGO 29, sensommeren 2000, i Københavns Havn. MANGO 29 udkom første gang i bogform, december 1999. Hele striben af de 29 fortættede fortællinger er skrevet mellem jul og nytår, december, 1996.
Læs mere af Alan Hammerlund på: www.flugtbar.blogspot.com, samt www.sydhavnen.blogspot.com og www.flamencoflames.blogspot.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar